Ensomhed

At være ensom. En singulær skikkelse, en tænkt figur. Man kan aldrig være alene.

Ensomhed er uægte.

Man kan beskue det tavse, indelukkede og uudsatte, det fjendtlige og fremmede menneskehad. Afskyen ved andre er kun ægte fordi de andre findes.

Ensomhed er umulig.

Sindelagshadet til ensomheden består i eksistensens utvetydighed. Ingen kan forstå hvad ensomhed betyder, for de har aldrig prøvet at være alene. Selv når du er ene, helt alene, bryder andre ind i dine tanker. En monologfraktur. 

En ensomhedsafskrivelse.

Dialogparanoia.

En kvinde

Der er noget forunderligt ved ryggen af den endnu ukendte kvinde. 

Hendes hoftebevægelse er en rytme til storbyens puls. Er den distinkt og med et fremtrædende svirp fra side til side? Er den konstant fremadrettet i et raskt skridt? 

Nogle bevægelser er karikeret sexede andre fjerlette og feminine. Nogle kan have et lesbisk islæt eller en påtaget maskulinitet. Så du fordobler din skridtlængde, du må se hvad bagsiden er en del af, hvad forsiden gemmer på. Afsløringen kan være en skuffelse eller en berigelse. En gave eller en billig fransk vin. Hvad så, hvis det er en gave? Hvad så hvis det er en skuffelse?

Hendes duft afstedkommer nye forhåbninger og stemmen afskærmer strøgets larm. 

De sidste skridt er afgørende, hvad gemmer ryggen, stråler verden ud foran hende?