Eksistentialisme: konsekvens og valg

Et af livets grundvilkår er valget. Men hvad er et valg? For de fleste betyder det at vælge, at have flere muligheder; at kunne skelne mellem a og b. Valget er på denne vis en præsentation af en situation, hvor udviklingen er betinget og styret af individet; man kan sige, at valget er individets præcision af sin vilje.

Valget er på samme tid en uoverskuelig verdensbyrde og en lindringens vægtløshed. Valget berøver dig frihed og skænker dig frihed. Valget står i et nærmest kontradiktorisk forhold til sig selv; enten vælger du eller også vælger du ikke at vælge. Når du præciserer din vilje, som jeg vil kalde det, handler du. Vi har kun mulighed for at vælge, fordi vi ikke har mulighed for andet - selvfølgelig har vi fri vilje, vi har ikke noget valg.

Når vi beskuer os selv i en betinget situation, hvor vi må træffe et valg, ændrer vores frihed til at vælge ikke på beslutningen om a eller b. Den er blot vilkåret, der gør en sådan betragtning mulig. Det sværeste for et menneske er at præcisere sin vilje fordi der ikke kan gives nogen a priori definition på, hvilket valg, der er det bedste. Vi må føle os frem.

Sådanne følelser kan ikke tillægges værdi før vi har følt dem. Med andre ord, vi må, for at vide hvad vi taler om, have handlet først. Hvordan kan vi så vælge overhovedet? Tja...

Nogle søger udenom og undertvinger valget i sig selv. De nægter at præcisere deres vilje. Det er de mennesker, der altid vil have det på 2 måder. Sindelagshadet mod valget er menneskets virkelige dekadence. Et ikke så lidt vægtigt selvbedrag...

Den forsøgsvise handling, moralens ikke-placering, er den eneste mulighed. Heri også eksistentialismens fejltog! Al fremtidig handling står på skuldrene af den spæde start: minderne der belyser vejen. Hvis alle situationer var nyfødte og al hukommelse slettet, så havde de måske en pointe.