Grænserne for viden

Viden kan være mange ting. Det kan være kendskabet til et objekts funktion, kendskabet til objektets frembringelse, kendskabet til objektets udseende osv. Ud fra vores kendskab til visse fysiske objekter kan vi deducere relationer: mellem individet og det betragtede. Ud fra disse deduktive frembringelser kan vi forudsige fremtiden med ret stor præcision. Det mest simple eksempel er i 'hvis-så' sætninger, forudsigelser der siger noget om en kausal forbindelse. Denne viden er let tilgængelig og en del af den menneskelig intuition men kun så længe antallet af indbyrdes afhængige variabler er meget lille.
Når omfanget af mulige relationer forøges bliver det i praksis umuligt at observere de ægte sammenhæng.
Hvis vi antager, at det er muligt at udspecificere nogle givne omstændigheder:(x1, x2, x3,...xn) og deres relation til:(y1, y2, y3,...yn) er det altid ud fra vores allerede etablerede viden om nogle omstændigheders relation til forskellige resultater (hvis-så eksemplet)-en relation, der ikke strengt taget kan kalkuleres i det enorme vidensmorads.
Enhver observation kan i princippet kun tillade deduktion ud fra et begrænset vidensgrundlag, på denne vis kan vi ikke acceptere sandheden af en systematisk løsningstilgang til de problemer vi tror vi har kendskab nok til at kunne løse. At tro sådan er at løbe storm mod grænserne for viden.