Kaffe og dialektik

Jeg kan mærke at træning og kaffe har forberedt min tanke til udfoldelse, det ene har fjernet intetheden, den for tanken uigennemtrængelige barriere, forglemmelsen man møder på kanten af hvad kroppen kan præstere, det andet trækker den ubegrænsede tanke ud af altingets urolige mørke, determinerer den og koncentrerer den.

Negativitet navngiver det fænomenologiske gab som ikke kan forekomme fænomenalt. Når alting indeholder sin egen modsætning betyder det ikke, at der kun findes et tilsvarende modsatrettet begreb transcendentalt adskilt fra begrebet i sig selv, begrebets negation er indeholdt immanent i begrebet selv.

Dialektikken er den underliggende, gennemsyrende del af logikken, dens dynamiske struktur: når tanken får lov til at følge sine egne bevægelser—fremfor at blive viklet ind i skematik—beviser den sin egen sandhed. Dialektikken som metode kan ikke adskilles fra objektet og dets indhold, det er i selve dette indhold at bevægelsen finder sted. Indholdet skabes, med andre ord, af sin egen indre dialektik (negativitet) når det bevæger sig gennem determineret negation til nærmere determination. Derfor ville det også være at tage for meget for givet, at forudsætte for meget at diskutere den dialektiske bevægelse man finder i f.eks. endelighed-slet uendelighed-sand uendelighed uden at vise denne bevægelse, dvs. i en metadiskussion af viden.

For at dialektikken kan bevæge begrebet gennem determineret negation er immanens nødvendigt, dvs. begrebets negation må være indeholdt i det selv.