mandag den 22. november 2010

En kvinde


Der er noget forunderligt ved ryggen af den endnu ukendte kvinde. 
Hendes hoftebevægelse er en rytme til storbyens puls. Er den distinkt og med et fremtrædende svirp fra side til side? Er den konstant fremadrettet i et raskt skridt? 
Nogle bevægelser er karikeret sexede andre fjerlette og feminine. Nogle kan have et lesbisk islæt eller en påtaget maskulinitet. Så du fordobler din skridtlængde, du må se hvad bagsiden er en del af, hvad forsiden gemmer på. Afsløringen kan være en skuffelse eller en berigelse. En gave eller en billig fransk vin. Hvad så, hvis det er en gave? Hvad så hvis det er en skuffelse?
Hendes duft afstedkommer nye forhåbninger og stemmen afskærmer strøgets larm. 
De sidste skridt er afgørende, hvad gemmer ryggen, stråler verden ud foran hende?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar