Flere lag af eksistens

Eksistens er ikke foruden referencepunkt. Eksistens findes ikke som en ding-an-sich. Der er ingen transcendent-immateriel egenværdi i udsagnet. Det er blot en term ladet med eventualitet, kun et erkendende individ kan anvende det.

Betyder det så, at den ikke-erkendende verden er i 'ikke-eksistens'? Nej, men en naturlig følge er sand: vi, mennesker, sanser erkendelse og bliver derfor opmærksomme på instinkt, tanke og følelse. Disse indsigter fører til introspektion (eller, som jeg vil kalde det, mønstersøgen) og i virvaret af selvbeskuelse falder vi over tanken om os selv når vi stiller netop det spørgsmål som logisk fører til at vi stiller spørgsmål ved det at stille spørgsmål og på denne måde indser vi erkendelse og egne handlinger.

Gennem denne analogi affinder vi os med, at eksistens finder sted eller 'bliver lavet', men kun fordi vi selv eksisterer som erkendende receptorer for eksistens. Eksistens er altså en slags metaforisk idé.