Jeget fortæller historien om sit selv
Men det er ikke længere selv sit eget
Det genfinder sig selv udenfor i en anden
Og denne anden er pludselig blevet det selv
Selv-følgelig inviteres jeget indenfor
Og den anden er nu udenfor sig i mig
Her bliver historien genfortalt af jeget
Selv-om det er den andens jeg i mig
Du siger dit om dig og jeg siger mit om mig
Men du siger også mit om dig
Og jeg siger også dit om mig
Det vi siger om os selv er hinandens
Jeg vågner i min egen drøm der er din
Og du fra din egen som er min
I virkeligheden er du og jeg hver sin
Selvom vi virker sammen som kun én
mandag den 23. november 2015
tirsdag den 10. november 2015
sprogblues
Mit sprog er min verdens grænse
Så vores sprog er vores verdens grænse
Vi sætter selv grænsen med udsigelsen
Og det usagte er et signal om en indsigelse
En oplevelse af tomrum mangler sit ord
Og det kan kun vokse op til netop dette ord
Der findes tomrum bag grænsen til udfyldelse
Og hele historien der væves går i opfyldelse
Så vores sprog er vores verdens grænse
Vi sætter selv grænsen med udsigelsen
Og det usagte er et signal om en indsigelse
En oplevelse af tomrum mangler sit ord
Og det kan kun vokse op til netop dette ord
Der findes tomrum bag grænsen til udfyldelse
Og hele historien der væves går i opfyldelse
Abonner på:
Opslag (Atom)